Vi ser ikke blot på alder, men også på hvilken gruppe børnene og de unge vil passe bedst ind i.
Som tommelfingerregel er inddelingen således:
- De 6 – 9 årige
- De 10 – 12 årige
- De 13 – 17 årige
Det betyder, at vi som oftest har mulighed for at have søskende med i gruppen. Betingelsen herfor er, at de kan komme i hver deres gruppe.
”Yngstegruppen” leger, laver kreative ting, får læst højt mm. Der bliver også brugt tid på at få kroppen rørt. Undervejs og i små bidder bliver der talt om den, de har mistet og hvad det betyder for dem
”Mellemgruppen” gør noget af det samme; leger, får læst og er kreative. En mulighed er også at skrive et brev eller i bogen ”Til minde om”. I denne aldersgruppe bliver der talt lidt mere koncentreret og i længere tid ad gangen om børnenes tab.
”Teenagegruppen” taler mest. De har som oftest ordene og koncentrationen til at kunne tale i længere tid om, hvordan deres liv er nu. I ny og næ har vi en lille aktivitet, som afløser og fornyer snakken.
”At arbejde per vikar” er et udtryk, der dækker det, som børnene og de unge får ud af at lytte til hinanden. Lige som hos voksne er det ikke alle børn og unge, der har lige stor lyst til at fortælle om, hvordan de har det. Det er heller ikke alle mennesker, der er lige gode til at finde ordene for, hvordan de har det. I en sorggruppe er det af stor betydning, at børn og unge kan ”arbejde per vikar”. På den måde genkender de sig selv i andre. Eller de lærer omvendt, at andre kan have det på en anden måde. De lærer udtryk og ord af hinanden, som de måske en anden gang kan bruge til at forklare, hvordan de selv har det. At arbejde per vikar gør børnene og de unge klogere både på sig selv og hinanden.